Digitaliseringsstyrelsen opdaterede december 2020 Statens businesscase-model. Businesscasemodellen er generelt blevet mere brugervenlig at anvende, idet det nu muligt at anvende en standardversion med færre optioner og en brugerdefineret version med flere optioner. De største ændringer angår økonomiopfølgning, idet det nu er muligt at ajourføre budgettet løbende ift. faktisk forbrug. Endvidere er det nu muligt at ændre beregningsmodellen for usikkerhed, således at man selv kan fastlægge sandsynlighedsfordelingen for usikkerheden på det enkelte estimat, hvis man har behov for det. Den mulighed havde man også i den første version af businesscasemodellen, men det er nu gjort mere brugervenligt og er kun en option, hvis man vil afvige fra standarden. Endelig er businesscase værktøjet opdateret ift. præsentation af businesscasen, idet man nu har tilføjet et visuelt dashboad herunder et heatmap med en præsentation af risikobilledet for de største økonomiske risici.
Reglerne for, hvordan man skal håndtere økonomiske risici er ikke ændret. Man skal fortsat overføre de op til 12 væsentligste risici fra risikologgen til businesscasen og estimere økonomisk konsekvens for disse.
Dette danner grundlag for udregning af en risikopulje som skal indgå i projektbudgettet og som skal kunne dække en andel af konsekvenserne, hvis de økonomiske risici indtræffer. Man kan også vælge at afsætte et på forhånd godkendt beløb og så bruge businesscasen til at anskueliggøre, hvor stor en del af risikoudfaldene, en sådan pulje vil kunne dække.
Omkostningerne til risikominimerende aktiviteter skal fortsat indarbejdes i projektplaner og indgå i projektudgifter og de i businesscasen angivne risici kan således anses som en restrisiko, som udestår selvom man gennemføre de planlagte risikominimerende tiltag. Kontakt mig hvis du vil høre mere om statens businesscasemodel og estimering af risikopuljer.